Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Over halvdelen af de forventede passagerer til Herlev udebliver

Måske det var for optimistisk, siger direktør fra Movia om de knap 60.000 passagerer pr. måned i snit på strækningen Husum Torv - Herlev Hospital, man havde forventet med buslinje 5C efter et år.

Mere end halvdelen af de cirka 60.000 passagerer pr. måned, som Movia havde forventet på Herlev-Husum-strækningen, er ikke stået på bussen. Det fremgår af trafikselskabets evaluering for buslinje 5C’s første år.

Tallene for perioden maj sidste år til marts i år viser dog, at der reelt har været 23.890 passagerer i snit med 5C’eren. For passagerer, der kun er stået på i Herlev, ligger tallet på 18.800 i snit.

Dog oplyser plandirektør hos Movia, Per Gellert, at passagertallet fra Husum Torv til Herlev Hospital i 2018 er steget støt og nu er meget tæt på de 30.000, som er cirka 50 procent under det forventede.

Bedre køreplaner

»Lige nu virker tallet højt, så der har vi måske været lidt for optimistiske, men linjen som helhed går fremad«, lyder det fra Per Gellert.

Han forklarer, at kundetilfredsheden dykkede en overgang på grund af driftsproblemer.

LÆS OGSÅ: Et år efter: 5C har givet kortere rejsetid

I samme periode valgte cirka 188.100 flere passagerer at hoppe på 350S, som betjener den samme korridor som linje 5C. Det svarer til cirka en fjerdedel af de 805.000 færre passagerer i forhold til 5A, som 5C har haft fra maj 2017 til marts 2018.

Stor pålidelighed

Men alt det er der kommet på styr på igen, lyder det, og nu kan Movia se, at tilfredsheden går fremad igen. For eksempel i forhold til køreplanernes pålidelighed, det vil sige, hvorvidt man kan stole på, om de bliver overholdt, er tilfredsheden ligefrem højere end før.

Derfor er plandirektøren stadig optimistisk.

»Det er vores klare billede,  at det er en god disposition, at linjen kører ud til hospitalet. Mange bruger den trods alt, selvom den ikke har levet op til forventningen. Man kan også sige, at den mangler stadig at leve op til sit fulde potentiale«, vurderer plandirektøren.

Han tilføjer, at det formentlig sker, når den kommende letbane-forbindelse fra Ishøj til Lyngby er sat på skinner. Den skal nemlig være med til at binde den kollektive trafik for København og omegn bedre sammen.

Linje 5C går fra Kastrup, Københavns Lufthavn, til Herlev Hospital og har omkring 40 millioner passagerer årligt.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!