Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Stor hashsag involverer Herlev

En er frifundet og to fundet skyldige i at have håndteret 1,8 tons hash.

En stor hashsag, hvor der netop er faldet dom ved Retten i Glostrup, trækker tråde til Herlev.

En er frifundet og to har fået årelange straffe for at have ‘håndteret’, som det hedder, 1,8 tons hash. En af de to er 40-årige Peter Erland Nielsen, som har fået fængsel i fem år og seks måneder for blandt andet at have transporteret noget af hashen til sit kolonihavehus i Herlev, lyder det i dommen. Det oplyser Ritzau, som også oplyser, at det fremgår af dommen, at den dømte blev kaldt ‘Jokeren’.

‘Operation Snake’

Den anden dømte er den 41-årige Jesper Claus Hansen, der blev kaldt ‘Suspect’. Han fik en straf på fængsel i otte år. Heri indgår også straffen for at have opbevaret en pistol og en revolver på bopælen i Rødovre.

Sagen har ifølge Ritzau været efterforsket af politiets specialgruppe Særlig Efterforskning Øst under kaldenavnet ‘Operation Snake’.

De to dømte nægter sig skyldige og har valgt at tage betænkningstid med hensyn til spørgsmålet om eventuel anke til Østre Landsret.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!